WordPress Themes på dansk er i luften

Det er mig en fornøjelse at introducere Danmarks første WordPress Themes anmelder.

Blogging er blevet et kæmpe fænomen, ikke mindst på grund af det verdenskendte bloggingsoftware WordPress. Det er et open source program, hvilket betyder at alle kan benytte sig af det helt gratis. Derfor bruges det på langt de fleste blogs rundt om i verden, samtidig med at gode programmører stiller deres ekspertise til rådighed for at optimere softwaren konstant.

WordPress plugins

Der findes også utallige plugins, hvilke gør dine muligheder med en WordPress blog endeløse. Der findes plugins til snart alt, det være sig afstemninger, forums, søgemaskineoptimering, do-follows, gallerier og tusindvis af andre muligheder.

WordPress Themes – både free og premium

Samtidig er webdesigneren gået med ind i kampen for at vedligeholde WordPress’ renomme som det bedste bloggingsoftware, nemlig på designfronten. Designet er bestemt af det som man i daglig WP tale kalder et “Theme” (oversat til dansk er det “skabelon”). Det baserer sig på de .php filer som WordPress software pakken indeholder og et stylesheet, som regel kaldet style.css.

Det er disse WordPress themes som denne blog vil omhandle, anmelde og linke så gladeligt til. Jeg vil forsøge at finde de allerbedste skabeloner og vise smukke billeder af dem, og ranke dem efter mit eget system. Der vil både være free wordpress themes, (eller gratis wordpress themes) og så også de professionelle “premium” themes.

Hvis jeg finder tiden, vil jeg også oversætte nogle af de bedste themes til dansk, så du som dansker kan få rigtig god gavn af flotte designs.

Hvem er så bag denne blog ?

Navnet er Brian Brandt, og jeg har efterhånden startet rigtig mange blogs, om rigtig mange forskellige emner. Du kender mig måske fra nogle af dem:

Min forkærlighed for WordPress, samtidig med mit virke som freelance webdesigner, har efterhånden gjort mig til en ekspert indenfor WordPress installationer og designs. Hvilket er blevet til min specialisering og eneste virke med mit webdesign firma – WPDK. Der kan du også se referencer på nogle af de mange blogs jeg har installeret og redesignet.

Jeg har igennem tiden afprøvet over hundredevis af WordPress themes, og nu tænkte jeg, at det var på tide jeg brugte de erfaringer til noget. Derfor denne blog, da jeg elsker at surfe rundt efter nye themes jeg kan bruge, eller når jeg leder efter det perfekte design for mine kunder.

Jeg håber du med min hjælp kan finde frem til lige præcis det design og layout du gerne vil fremvise på din blog. Hvis vi ikke finder det perfekte theme, så kan jeg altid hjælpe dig med at lave et unikt theme. Du kan altid ringe på 30494 007 og høre hvordan jeg kan hjælpe dig.

Dette indlæg blev udgivet i Wordpress og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til WordPress Themes på dansk er i luften

  1. Niels Gamborg skriver:

    Det lyder som et spændende initiativ, Brian.

    Jeg glæder mig til at læse mere.

  2. Martin Nielsen skriver:

    Selvom man ikke er wordpress bruger synes jeg det er et ganske fint tiltag, med wordpress’ stigende markedsandele ja så tror jeg helt klart der er behov for sådan et initiativ her, thumbs up!

  3. Mikael Rieck skriver:

    Jeg vil glæder mig til at følge med i denne blog. Vi har jo løbende email korrespondance omkring WP themes, så vi kan lige så godt få det online 🙂

  4. Brian Brandt skriver:

    Planen var først kun at koncentrere mig om themes, men efterhånden tror jeg også at der vil komme lidt leg med wordpress koden, så folk som Mikael også kan få lidt ud af bloggen ;-).

    (genbruger lige hvad jeg skrev til dig tidligere i dag Mikael til et indlæg ;-))

    Men tak for velkomsten.. håber det bliver en nyttefuld blog.

  5. Ulrich skriver:

    Alletiders. Jeg glæder mig til at se hvad du kan drive sitet til. Og det bliver godt at få nogle WordPress anmeldelser på dansk.

  6. Kenneth skriver:

    WordPress indeholder alle midler til at lave en god online platform, så vil klart følge bloggen her for at holde mig opdateret..

    Keep going

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *